Hakwood Sägerau

3-stavs

Norparquet tilbyder denne traditionelle parket i dimension 14x182x2200 mm. 3-stavs lamelparket er produceret i Østrig og sikrer et perfekt produkt til danske forhold. Vi har det nye Novoloc 5G-click system med 4 mm slidlag eller 5,5 mm slidlag. Vi tilbyder færdige slidstærke overflader, enten mat lak eller olieret. Mellemlaget er af massive fyrrestave og bagsiden af granfiner, hvilket med fordel kan lægges på gulvvarme. Der ydes 30 års garanti på produkterne og alle råtræsleverandører har certifikat fra FSC eller PEFC. Det er vigtigt for Norparquet, at producenterne kan dokumentere, at de driver et bæredygtigt skovbrug.

Træsorter:
Ahorn, ask, bøg, birk, bambus, eg, æble, doussie, iroko, rødeg, pære, kirsebær, blomme, jatoba, røget eg, akacie, valnød, merbau og wenge. Leveres i forskellige sorteringer.

 

Plank

Lamelplankegulve fra Norparquet, er moderne og smukke gulve, der er udført med minimum 4 mm slidlag i ædeltræ f.eks. i træsorterne ask, eg, røget eg og valnød. Alle råtræsleverandører har certifikat fra FSC eller PEFC. Det er vigtigt for Norparquet, at producenterne kan dokumentere, at de driver et bæredygtigt skovbrug.

Lamelplankegulv er opbygget som en trelagskonstruktion, hvilket gør gulvet utrolig stabilt. Mellemlaget er af massive fyrrestave og bagsiden af granfiner, og vores produkter passer til lægning på gulvvarme. Produceret i Østrig hvilket sikrer det perfekte produkt til danske forhold. Vi har det nye Novoloc 5G click- system. Som standard er tykkelsen 14 mm og bredderne leveres i 140, 182 og 222 mm. Længden er 2200 mm.

Plankerne kan leveres med en slidstærk mat lak eller natur-olie. Produceres med lille fas eller med skarpe kanter. Overfladerne fås som børstet, håndhøvlet eller indfarvet og leveres i flere forskellige sorteringer.

 

 

Stav

Lamelstav er et forholdsvis nyt produkt i Danmark. Dimensionen er som et traditionelt massivt stavparket og er særdeles velegnet til bolig og erhverv. Hvor et massivt trægulv ofte kun kan lægges i forbindelse med nybyggeri eller meget omfattende renovering, er lamelstaven med sin lave indbygningshøjde, ideelt når der skal tages hensyn til gulvets samlede tykkelse. Ændringer på f.eks. døre eller dørtrin er derfor ikke nødvendige. Lamelstav produceres i forskellige bredder og længder.

Konstruktionen består af to lag træ, hvor slidlaget er massivt hårdttræ fra 4 til 6 mm, og underlaget er af fyrretræ eller hdf. Konstruktionens to lag binder hinanden, så staven er i balance og reducerer dermed træets naturlige udvidelse og sammentrækninger.

Træsorter:
Eg, ask, bøg, ahorn, valnød, kirsebær, birk, røget eg, doussie, jatoba, merbau, sucupira, teak, wenge, iroko, lærk, zebrano, akacie, cabreuva, kambala og palisander.
Det store udbud af overflader og dimensioner gør det muligt at lægge et absolut unikt gulv. Montagen er hurtig og enkel. Der kan eksperimenteres med sildeben, stigemønster og den lave højde gør sammensætningen med andre gulvtyper optimal. Lamelstav er godkendt til gulvvarme og skal fuldlimes til et plant og tørt underlag med en egnet parketlim. Leveres med alle moderne overfladebehandlinger.

Lamelstav leveres i flere sorteringer, og flere af produkterne kan kombineres med hinanden.
Miljø: Alle træsorter leveres med FSC certifikat.


 

Hakwood

Hakwood plank er en unik lamelplank med hele 6 mm slidlag på et underlag af 14 mm europæisk vandfast birke krydsfiner. Denne konstruktion sikrer en meget stabil plank – også på gulvvarme. Plankerne leveres standard i dimensionerne 20x142 mm, 20x180 mm og 20x240 mm. Hvis der er begrænset indbygningshøjde kan vi også tilbyde ovenstående i 15 mm, dog kun med 4 mm slidlag. Længderne er alle lange – mellem 1790 mm og 2470 mm. Hakwood plank leveres enten forslebet ubehandlet, natur olieret eller mat lakeret. Plankerne kan også leveres med en speciel slidstærk indfarvet olie, savskåret eller med en antik håndhøvlet overflade.

Plankerne i 20 mm tykkelse kan monteres ”svømmende”, lægges på strøer eller fuldlimes på et afrettet og tørt undergulv. 240 mm bredder skal dog fuldlimes ved gulvvarme.

Træsorter:
Eg, ask, valnød, røget eg, merbau, jatoba, sucupira, doussie, iroko, wenge, zebrano og teak.
Der anvendes udelukkende træ fra skove, der drives efter bæredygtige og ansvarlige principper.