Inspiration

Sildebensparket

Den traditionelle stavparket med venstre og højre stave til sildebensmønster. Leveres i massiv parket i 16 eller 22 mm tykkelse og i lamelparket i 11 og 13 mm tykkelse. Som et nyt produkt kan vi tilbyde XL-sildebensparket.

Chevron/ fransk sildebensparket

Chevron, også kaldet fransk sildebensparket, er et gammelt mønster som adskiller sig fra det traditionelle sildebensparket. Parketstavene er lagt i gering imod hinanden, i en vingeform. Vinklerne på Chevron er 45O / 60O, hvor det hos et sildebensparket er 90O.

Aarhus Lufthavn

Aarhus Lufthavn har gennemgået en omfattende renovering, som betyder at alle besøgende nu får en første klasses oplevelse, inden afrejse. Lufthavnens overetage byder velkommen i et moderne indrettet miljø med eksklusive egeplanker, designer møbler og lækker gastronomi.

Bauwerk Trendpark lamelplank i farven Tabacco giver et varmt og stilrent udtryk til rummet, og passer godt til den minimalistiske nordiske indretning. Dimensionen på plankerne er 11 x 130 x 1450 mm.

Retten i Aarhus

Tinghusets 4200 m2 har gennemgået en renoveringsproces, der skulle sikre de nutidige krav for byretten i den bevaringsværdige bygning fra 1906. Arbejdet, der blev færdiggjort i 2016, er således udført med stor respekt for de ydre rammer, og bygningen fremstår udefra uforandret. Indendøre har der imidlertid været tale om en gennemgribende ombygning. Det arkitektoniske udtryk er bibeholdt, men lokalerne fremstår nu både moderne, indbydende og funktionsdygtige.

Til renoveringen er der benyttet plankegulve i EG, sortering select/natur, med en overfladebehandling i klar olie. Plankerne er både anvendt til gulve, trapper, vægbeklædning og reposer.

Restaurant Nordlandet

Hos Restaurant Nordlandet er maden enkel, men kompromisløs i forhold til æstetik og kvalitet. En tilgang, der er videreført i restaurantens indretning, som er indbegrebet af nordisk elegance. Nordlandet er med sin beliggenhed på øens nordspids en fusion af Bornholmske kvaliteter og det nordiske køkken.

Derudover tilbyder restauranten en fabelagtig udsigt over Østersøen, og de omkringliggende omgivelser kan nydes uforstyrret gennem restaurantens store glaspartier. Kombinationen af rå klippenatur og intim atmosfære understøttes i lokalerne af Hakwood gulvplanker med en Vulcano overflade i børstet hvid olie. Gulvplankerne giver et gråt drivtømmerlook, som forener ydre og indre arealer i dimension 20 mm tykkelse og i forskellige bredder 142 / 180 / 240 mm.

Uno form

Uno form står for tidsløst og funktionelt design med udspring i Norden. Siden slutningen af 1960’erne har Uno form fokuseret på solidt håndværk fra bunden, når det gælder deres store sortimentet af køkken, bad og garderobe.

norparquet har leveret trægulvene til Uno forms nye udstillinger flere steder i Danmark samt Skandinavien. Der er anvendt lamelstav EG som mønsterstav til sildeben i dimensionen 11x70x500 mm. Slidlag 4 mm. De eksklusive gulve består af både færdigt olierede stave samt stave med mat lak direkte fra fabrikken.

Utzon

Utzon Center er et kultur- og videncenter, hvor arkitektur, design og kunst formidles side om side. Centeret er designet af arkitekten Jørn Utzon og blev indviet i maj 2008, som det første af en række kulturelle tilbud langs havnefronten i Aalborg. Til bygningen leverede norparquet det elegante klodsegulv, der opnår et unikt udtryk gennem sammensætningen af de mange tern og træets naturlige årringe. Klodsegulvet er i træsorten sibirisk lærk og er behandlet med en hårdtvoks-olie, hvortil det slidstærke gulv tilgodeser udstillingshallernes store trafik fra de mange besøgende.

Areal 2800 kvm.

Scroll til toppen