10265430_592332397541139_7863567923061005722_o[1]

Stav

Den traditionelle stavparket fås i tykkelserne 20 og 22 mm samt 15 mm, der er velegnet til renoveringsopgaver. Den enkelte stav produceres med not og fer på alle 4 sider. Det giver mulighed for at lægge et gulv i diverse mønstre – sildeben, kvadrater eller stigemønster. Vi anbefaler direkte montage fuldlimning med en egnet parketlim på afrettet og tørt underlag af beton, spånplade eller krydsfiner, eller at stavene sømmes på sømbart undergulv. Stavparket leveres ubehandlet og skal efter montage afslibes og overfladebehandles.

Træsorter:
Eg, ask, canadisk ahorn, kirsebær, bøg, birk, valnød,kastanie, akacie, wenge, merbau, jatoba, rødeg, røget eg.


Plank

Plankegulve leveres i faldende længder samt med not og fer på alle 4 sider. Leveres med fasede eller lige kanter. Vi anbefaler direkte montage på strøer, men plankerne kan også skrues eller fuldlimes med egnet parketlim direkte på et afrettet, tørt undergulv af beton, spånplade eller krydsfiner. Massiv plank leveres ubehandlet og skal efter montage afslibes og overfladebehandles.

Træsorter:
Eg, ask, rødeg, canadisk ahorn, kirsebær, valnød, merbau, jatoba.


Sildeben

Den traditionelle stavparket med venstre og højre stave til sildebenmønster. Leveres i 15 eller 22 mm tykkelse. Skal fuldlimes med en egnet elastisk parketlim direkte på afrettet og tørt underlag af beton, spånplade eller krydsfiner. Sildebenparket leveres ubehandlet og skal efter montage afslibes og overfladebehandles. Som et nyt produkt kan vi tilbyde en specialstav som er færdigolieret eller færdiglakeret fra fabrikken.

Træsorter:
Eg, ask, canadisk ahorn, kirsebær, bøg, birk, valnød, wenge, merbau, jatoba, rødeg, røget eg.


Mosaik

Mosaikparket er en traditionel parkettype, der består af 8 mm massive stave i størrelsen 23x160mm. De enkelte stave monteres på net (ca.320x640 mm) i forskellige mønstre. Mosaikparket skal fuldlimes til et afrettet og tørt undergulv af beton, spånplade eller krydsfiner. Kan med fordel kombineres med andre gulvbelægninger, da tykkelsen kun er 8 mm. Mosaikparket leveres ubehandlet og skal efter montage fuldspartles, afslibes og overfladebehandles med enten olie eller lak.

Træsorter: Eg, ask, bøg, rødeg, birk, vanadisk ahorn, kirsebær, valnød, merbau, jatoba, wenge, doussie, mahogni.


Højkant

Højkantparket leveres i rækker i størrelsen 160 x 230 mm. Med en tykkelse på 23 mm kan højkantparket anvendes i alle boligens rum. Gulvet har slidstyrken til f.eks. kontorbyggeri, institutioner, udstillinger og museer med megen trafik hver dag. Højkantparket produceres nu i mange træsorter samt i forskellige stavbredder. Med højkantparket har man muligheden for at få et slidstærkt, spændende og prisbilligt gulv. Højkantparket leveres ubehandlet og skal efter montage, afslibes, gulvspartles og kan overfladebehandles med enten olie eller lak.

Træsorter: Eg, ask, canadisk ahorn, kirsebær, bøg-teak, birk, valnød, rødeg, jatoba, merbau.


Klodsegulv

Klodsegulv består af retvinklede træklodser som lægges med fiberretningen lodret. De fuldlimes med en egnet parketlim direkte på et afrettet og tørt undergulv af beton eller et stift træpladeundergulv. Lægning i sand er også mulig ved min. 80 mm tykkelse. Klodserne fås i to kvaliteter. DIN 68702 RE til bolig. DIN 68702 WE til industri. Klodsegulv bliver hovedsagligt lagt i rum med megen trafik som kontorer, værksteder, forsamlingslokaler og lignende. Da klodsegulv er endetræ, optager det fugt fra luften og fra gulvvask. Der bør derfor altid indbygges dilatationsfuger. De enkelte klodser leveres ubehandlede i rækker eller monteret på net. Efter montage skal de afslibes, og overfladebehandles. Vi anbefaler en fuldspartling efter afslibning.

Træsorter:
Fyr, gran, douglasgran, lærk, eg, ask, ahorn, birk.


Terasseplank

Eksklusiv terrasseplank i yderst slidstærk træsort. TERRASSEPLANK IPÉ leveres i faldende længder og med fasede kanter. Begge sider glat. Norparquet anbefaler direkte montage på strøer med åben fuge. Plankerne fastgøres med 2 stk. specialskruer pr. bjælke/strø. Der bør forbores. Fastgøres terrasseplank med propper, skal plankerne afslibes. TERRASSEPLANK IPE leveres ubehandlet. På grund af træets høje densitet (ca.1050 kg/m³ eller 36 kg/m²) og naturlige indhold af olie, er det ikke nødvendigt at efterbehandle efter lægning. Med tiden, samt ved påvirkning fra vejret, vil planken patinere i en smuk sølvgrå farve – som et skibsdæk af teaktræ. Ønskes den brune farve/glød bevaret anbefales en oliebehandling med en egnet udendørs-træolie til hårdttræ.