Lamelparket

Vi tilbyder lamelparket i flere forskellige konstruktioner som      3-lags eller 2-lags med slidlag fra 3,6 – 6 mm.

Lamelparket fås som 3-stavs, plank eller stav og leveres enten med 5G click system eller not/fer forbindelse. Lamelparket leveres normalt med en færdig overflade, enten mat lak eller olie behandling.

Fordelen med lamelparket er hurtig montage, færdige overflade og en lav indbygningshøjde.

Lamelparket 3-stavs

Vi tilbyder denne traditionelle lamelparket i dimension 14 x 182 x 2200 mm. Produceret i Østrig, hvilket sikrer et perfekt produkt til danske forhold. Vi har det nye Novoloc 5G-click system til hurtig montering med 3,6 mm slidlag eller 5,5 mm slidlag. Leveres med færdige slidstærke overflader, enten mat lak eller olieret. Mellemlaget er af massive fyrrestave og bagsiden af granfiner, hvilket med fordel kan lægges på gulvvarme.

Der ydes 30 års garanti på produkterne og alle råtræsleverandører har certifikat fra FSC eller PEFC. Det er vigtigt for os hos norparquet, at producenterne kan dokumentere, at de driver et bæredygtigt skovbrug.

Træsorter: Eg, ask, ahorn, bøg, europæisk kirsebær, røget eg, amerikansk valnød. Leveres i forskellige sorteringer.

Lamelstav

2-lags opbygning som skal fuldlimes til tørt og afrettet undergulv med eller uden gulvvarme. Dimensionen er som et traditionelt massivt stavparket/sildebensparket, og er særdeles velegnet til bolig og erhverv.

Konstruktionen består af to lag træ, hvor slidlaget er massivt hårdttræ fra 3,6 til 6 mm, og underlaget er af fyrretræ eller birke krydsfiner, hvilket passer perfekt til lægning på gulvvarme. Leveres med en færdig slidstærk overflade, enten mat lak eller olieret.

Vi tilbyder også sildebensparket i storformat XL som forener det klassiske sildebensmønster med plankegulvets storformat.

Træsorter: Eg, ask, bøg, ahorn, amerikansk valnød, amerikansk kirsebær, røget eg, jatoba og merbau.

Kellerwald

Kellerwald lamelplank er produceret i Tyskland, nærmere bestemt i Kellerwald syd for Kassel. Opbygningen med et 4 mm slidlag på et underlag af 12 mm vandfast birke krydsfiner som sikrer en meget stabil plank – særdeles velegnet til gulvvarme. Lamelplankerne leveres i dimensionerne 16x140 / 190 / 220 / 250 / 300 mm og længder op til 3800 mm. Lamelplankerne kan leveres i forskellige sorteringer, og med et utal af olierede overflader med Rubio Monocoat’s slidstærke olier.

Til produktionen af Kellerwald lamelplank anvendes udelukkende træ fra skove, der drives efter bæredygtige- og ansvarlige principper (alle råtræsleverandører har certifikat fra FSC eller PEFC).

Træsorter: Eg, ask, røget eg, bøg, canadisk ahorn, rødeg, amerikansk valnød og amerikansk kirsebær.

Lamelplank

Vores lamelplankegulve, er moderne og smukke gulve, der er udført med minimum 3,6 mm slidlag i ædeltræ.

Der ydes 30 års garanti på produkterne og alle råtræsleverandører har certifikat fra FSC eller PEFC. Det er vigtigt for os hos norparquet, at producenterne kan dokumentere, at de driver et bæredygtigt skovbrug.

Lamelplankegulv er opbygget som en trelagskonstruktion, hvilket gør gulvet utrolig stabilt og velegnet til lægning på gulvvarme. Mellemlaget er af massive fyrrestave og bagsiden af granfiner. Produceret i Østrig.

Vi har det nye Novoloc 5G click- system til hurtig montering. Lamelplank kan leveres i standard tykkelsen 9,8 eller 14 mm og bredderne leveres i 140, 182 og 222 mm. Længden er 2200 / 2400 mm.

Lamelplank kan leveres med en slidstærk mat lak eller hårdtvoks-olie. Produceres med lille fas eller med skarpe kanter. Overfladerne fås som børstet, håndhøvlet eller indfarvet.

Træsorter: Eg, ask, ahorn, bøg, amerikansk kirsebær, røget eg og amerikansk valnød. Leveres i forskellige sorteringer.

Hakwood

Hakwood plank er en unik lamelplank med hele 6 mm slidlag på et underlag af 14 mm europæisk vandfast birke krydsfiner. Denne konstruktion sikrer en meget stabil plank – også på gulvvarme. Lamelplankerne leveres standard i dimensionerne 20x142 / 180 / 240 mm. Hvis indbygningshøjde er begrænset, kan vi tilbyde ovenstående i 15 mm, dog kun med 4 mm slidlag.

Hakwood er specialister i unikke slidstærke overflader i et utal af farvenuancer samt bearbejdet overflader, enten olieret eller lakeret. Plankerne i 20 mm tykkelse kan monteres ”svømmende” eller fuldlimet på et afrettet og tørt undergulv. 240 mm bredder skal dog fuldlimes ved gulvvarme.

Der anvendes udelukkende træ fra skove, der drives efter bæredygtige- og ansvarlige principper, certifikat FSC eller PEFC.

Træsorter: Eg og ask.

Scroll to Top